Menu
Menu

Ledige stillinger

Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej.

Det ligger i vores DNA at være en attraktiv arbejdsplads med work-life balance og spændende karrieremuligheder, også internationalt.

Som ét globalt firma arbejder vi tæt sammen med kollegaer fra hele verden om rådgivning af vores danske og internationale klienter.

Vores medarbejderes kvalifikationer er afgørende for, at vi altid leverer løsninger af højeste kvalitet til vores klienter. Derfor investerer vi i at skabe et miljø, der understøtter din personlige og faglige udvikling – fx gennem vores danske og globale mentorordninger.

Særligt i Norden er vi tæt forankret med vores kollegaer i Finland og Sverige. Vi har blandt andet etableret et nordisk uddannelsesakademi, hvor vi tilbyder kurser, efteruddannelse og ledertræning på alle niveauer og indenfor alle funktioner. Ligeledes deltager vi jævnligt i faglige og sociale arrangementer med kollegaer fra vores øvrige kontorer.

Vores medarbejdere kan lide at være her. Det kan vores klienter også. Derfor vokser vi. Skal du være det næste medlem af familien?

At starte en karriere i Bird & Bird er mere end bare at få et job. Det er en faglig rejse med 3500+ dygtige og dedikerede kollegaer i 22 lande ved din side. Vi søger løbende engagerede og kompetente mennesker, som har lyst til at skabe resultater og gøre en forskel for vores klienter.

  • Globalt udsyn
    Vores advokater har mulighed for at nyde godt af fordelene ved at arbejde i et internationalt firma, fx internationale konferencer, retreats og kurser samt udstationering på vores kontorer rundt omkring i verden.
  • DU KAN VÆRE DIG
    Hos Bird & Bird er der plads til at være den, du er. Vores globale D&I-strategi, 'Diversity & Inclusion in all that we do', sikrer, at respekt, empati og inklusion er en integreret del af vores kultur og hverdag. Det er vores fælles ansvar at skabe et miljø, hvor mangfoldigheden blomstrer, og hvor der er plads til at være den, man er.
  • Fleksibilitet
    Vores fleksible tilgang til kontor- og fjernarbejde giver dig mulighed for at finde den rette balance, så du kan yde dit bedste. Vi støtter dig og vores klienter på en fleksibel måde.
  • PERSONLIG UDVIKLING
    Gør fremskridt i din karriere og personlige udvikling med vores udviklingsprogrammer - fra vores globale mentorordning og Nordic Development Programme til vores skræddersyede coachingmuligheder.
  • Familie og sundhed
    Familievenlige politikker samt sundhedsordning og støtte til velvære.
  • LØN OG FORDELE
    En attraktiv løn- og bonusstruktur samt en fordelspakke med sundhedsforsikring og pensionsordning.

Instagram: Følg med i hverdagen på et internationalt advokatkontor på @twobirdsdk

Bliv en del af en global virksomhedskultur

Vi er ét internationalt team, og vi videndeler og samarbejder med kollegaer på tværs af landegrænser. Fra Shanghai i øst til San Fransisco i vest.

Med vores "Our Good Life" værdier er Bird & Bird et advokatkontor med plads til alle, der som os er nysgerrige, ambitiøse, engagerede og gode kollegaer. Det er afgørende, at vi i fællesskab skaber og værner om et mangfoldigt og uhøjtideligt miljø, hvor alle føler sig inspireret til at udnytte deres fulde potentiale og har lyst og mod på at udvikle og dygtiggøre sig selv og andre. 

Vi brænder for det vi laver, og vi vægter videndeling og samarbejde højt. Derfor har vi også valgt at sidde samlet - blandet på alle niveauer og alle funktioner – i et åbent og lyst kontorlandskab ved vandet.

Vi har en flad struktur, hvor der ikke er langt mellem medarbejdere og partnere eller fra tanke til handling, og nye ideer er altid velkomne. 

Hos os får du både faglige udfordringer og dygtige og inspirerende kollegaer, der gerne deler ud af deres viden og erfaring. Desuden betyder det meget for os, at vi har det sjovt sammen og har lyst til at komme på arbejde alle ugens arbejdsdage, men også har energi til et berigende liv ved siden af arbejdet.