Menu
Menu

Sofie Kaae Antonisen

Advokat

Mit navn er Sofie, og jeg er advokat i vores danske Tech & Comms team, hvor jeg rådgiver klienter om it-kontrakter, teknologi og digitalisering. Jeg har tidligere arbejdet tre år i vores udbudsteam, hvor jeg primært beskæftigede mig med offentlige it-projekter og grøn omstilling i forsyningssektoren.

Jeg beskæftiger mig primært med it-kontrakter, tvistløsning og tech transaktioner. Det mest spændende ved mit arbejde er den indsigt i nye brancher og virksomheder, som jeg oplever hver eneste dag. Derudover har jeg altid elsket mødet med nye mennesker, så relationen til klienterne er virkelig spændende og noget af bedste ved at arbejde som advokat.

Hvilke muligheder har Bird & Bird givet dig? 
💬 "I Bird & Bird har jeg fået mulighed for at skifte afdeling efter mine tre år som advokatfuldmægtig fra vores Udbudsteam til Tech & Comms. Et skifte der var helt oplagt, og som har givet mig en stærk og tværfaglig profil. 
I tech-teamet kan jeg trække på de kompetencer og den viden, jeg har opbygget ved at arbejde med komplekse offentlige it-projekter."


Hvis du skulle fremhæve 3 ting hos Bird & Bird, hvad skulle det så være?

  1. Jeg får lov til at arbejde sammen med og lære fra nogen af de dygtigste advokater inden for tech og IT, både på det danske kontor, men også gennem vores internationale netværk. 
  2. Vi har et virkelig stærkt fællesskab på kontoret og et godt socialt sammenhold. Det er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde og nemmere at arbejde sammen på store projekter på tværs af afdelinger.
  3. Bird & Bird støtter i høj grad op om en aktiv livsstil hos medarbejderne gennem tiltag som boksetræning, løbeklub og cykelhold.

Er der noget, som har overrasket dig ved Bird & Bird? 
💬 "Jeg bliver stadig overrasket over, hvor stærkt forholdet til og samarbejdet er med mine kollegaer på de øvrige Bird & Bird kontorer rundt om i verden."

Hvis du ikke skulle være advokat, hvilken karrierevej ville du så vælge? 
💬 "Selvom jeg slet ikke kan forestille mig at skulle lavet noget andet end at være advokat, så ville min alternative karrievej nok være fysioterapeut. Det ville være spændende at få lov til at arbejde med mennesker på en helt anden og mere fysisk aktiv eller kropslig måde."