Er du vores nye Facility Assistant?
Er du på udkig efter en spændende arbejdsdag på et internationalt advokatkontor, hvor du supporterer hele foretningen med både stort og småt? Så kunne det være dig, vi leder efter.
Som Facility Assistant hos Bird & Bird vil du blive en del af et ambitiøst receptionsteam, hvor du primært vil arbejde tæt med en anden Facility Assistant.
Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen og vil primært være placeret indenfor tidsrummet kl.07.45-17. Dog vil der til tider være behov for fleksibilitet i forbindelse med events & arrangementer.
Dine opgaver
Trives du i en hverdag fyldt med mange gøremål, der spænder mellem både praktiske og administrative arbejdsopgaver, og er du omstillingsparat, serviceminded og med et godt humør, så er dette job noget for dig.
Sammen med din kollega, vil du være ansvarlig for at sikre en professionel mødegang.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Besvarelse af telefon
- Håndtering af møder for husets klienter
- Opfyldning i diverse køkkener
- Håndtering af ind- og udgående post m.v.
- Diverse printopgaver
- Indkøb til køkken og kontor
- Bestilling af rejser, hotel osv.
- Håndtering af bibliotek
Dine kvalifikationer
Vi søger en energisk og imødekommende person, der møder både klienter og kolleger med et smil. Du har en naturlig sans for god service, og elsker at have mange bolde i luften.
Du trives med at have et stort ansvar, og kan tænke løsningsorienteret særligt i hektiske situationer. Du finder det naturligt at være proaktiv, og tage lead på dine opgaver.
Jobbet kræver, at du er flydende i mundtlig og skriftlig dansk, samt behersker engelsk på professionelt niveau. Desuden er det en fordel, hvis du har prøvet kræfter med Microsoft Office pakken før.
Vi tilbyder
Vi har et stærkt og unikt fællesskab i et uhøjtideligt og inkluderende arbejdsmiljø.
Du får en række attraktive personalegoder som frokost-, fitness- og massageordning samt en masse sociale, kulturelle og sportslige tilbud. Der er således rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende.
Vil du være med på holdet?
Er du på udkig efter et job i dit sabbatår – eller trænger du bare til at prøve noget nyt? Hvis en stilling som Facility Assistant hos Bird & Bird lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV.
Tiltrædelse senest 1. juli 2025. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på følgende: +45 72241212. Du kan også lære mere om os på www.twobirds.com eller følge os på Instagram eller LinkedIn.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vi beder dig om at undlade at vedhæfte et billede, da vi gerne vil undgå enhver form for bias.
Vi glæder os til at høre fra dig!