Menu
Menu

Finance Manager

Copenhagen Danmark Ansøgningsfrist: 2024-09-19

Vi søger en Finance Manager til vores finance team

Bliv en del af vores Finance team og vær med til at gøre en forskel for vores klienter og kollegaer.

Vi søger vi en Finance Manager, som kan se sig selv blive en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med en høj grad af vidensdeling i teamet.

Hos Bird & Bird vil du blive en værdifuld del af et team, bestående af 6 dedikerede fuldtidsmedarbejdere, herunder dig selv, samt to studentermedhjælpere. Vi er en del af en nordisk organisation, ligesom vi indgår i et tæt samarbejde med vores kollegaer fra resten af verden, herunder særligt finansteamet i London.

 

Jobbet

Stillingen er for dig, der gerne vil vokse i takt med den fortsatte vækst i Bird & Bird. Det er en fordel, hvis du allerede har god erfaring med at løfte et ledelsesansvar og drømmer om at udvikle dig, i samarbejde med dine dygtige kollegaer. Du bliver den daglige leder af Finance teamet, som både varetager de interne finans-/regnskabsopgaver og vores kunderettede fakturering mv.

Med frihed under ansvar og fleksibilitet løfter du dine arbejdsopgaver, som bl.a. omfatter:

  • Den daglige ledelse af teamet
  • Udarbejde års- og halvårsbudget samt deltage i møder
  • Løbende rapportere på bl.a. måltal til lokal og global ledelse
  • Udarbejde og overvåge omsætning/omkostningsanalyse 
  • Kontrollere løn og opgørelse af bonus samt overskud
  • Håndtere årlig revision og supportere bogholderifunktioner
  • Opdatere procesbeskrivelser samt diverse ad hoc-opgaver

 

Dine kvalifikationer

Vi leder efter dig, der har en relevant uddannelse indenfor økonomi eller regnskab og erfaring fra en lignende stilling. Det er afgørende, at du har en god talforståelse og et indgående kendskab til danske regnskabsstandarder samt skatte- og momsregler. Dertil har du solid erfaring med Excel og er vant til at arbejde med ERP-systemer.

Som person er du en teamplayer, som går ind for struktur, ordentlighed og god service. Du er kendetegnet ved en do’er attitude, som du viser ved at være proaktiv og selvstændig. Det falder dig derfor også naturligt at sætte i gang og følge opgaver til dørs. Derudover er du positiv, imødekommende og med et godt humør bidrager du gerne til den gode stemning på kontoret.

Vi forventer at du har gode engelskkundskaber, da meget af vores arbejde foregår på engelsk.

Vi værdsætter en positiv og imødekommende tilgang samt evnen til at trives i en arbejdskultur, hvor der er fri tone og højt til loftet. Hvis du kan nikke genkendende til dette, vil vi meget gerne høre fra dig!

 

Vi tilbyder

Vi har et stort fokus på trivsel, individueller behov og balance, hvilket vi bl.a. måler ved kvartalsvise tilfredshedsundersøgelser.

Faglig og personlig udvikling prioriteres højt med mange tilbud i vores Globale Learning Academy.

Du får en række attraktive personalegoder, som frokost-, fitness- og massageordning samt en masse sociale, kulturelle og sportslige tilbud. Der er såldes rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende – ikke kun på vores danske kontor men også, når du i din intro møder dine nye nordiske kollegaer til vores Nordic Welcome Day, og når vi mødes med vores kollegaer fra hele Europa til den årlige fodboldturnering eller til vores årlige fester.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en attraktiv bonusordning samt mulighed for flere ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vores kontor har en dejlig beliggenhed med udsigt til vandet og gåafstand til både metro og S-tog.

 

Om Bird & Bird

Bird and Bird er et internationalt advokatkontor, som beskæftiger mere end 3000 medarbejdere fordelt på 31 kontorer rundt i verden.

Vi arbejder med en række højprofilerede sager, hvor vi har fokus på at skabe målbare resultater for vores klienter. 

 

Vil du være med på holdet?

Synes du, at en stilling som finance manager hos Bird & Bird lyder spændende, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt Vi afholder samtaler løbende.

Det forventede tiltrædelsestidspunkt er 1. oktober 2024 – men gerne før.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Court-Payen på 22441548 og du kan også læse mere om os på www.twobirds.com.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vi beder dig om at undlade at vedhæfte et billede, da vi gerne vil undgå enhver form for bias.

Vi glæder os til at høre fra dig!