Menu
Menu

Advokatsekretær til vores udbudsteam

Copenhagen Danmark Ansøgningsfrist: 2023-02-28

Har du et naturligt talent for at holde styr på administrative processer og have mange bolde i luften? Brænder du for detaljer, er du servicemindet og proaktiv? Så er det måske dig, vi mangler til vores udbudsteam!

Bird & Birds vision er at være det førende advokatfirma i verden indenfor Tech og digitalisering. Ligeledes er det afgørende for os at være i førerfeltet, når det kommer til udbudsretten. Vi bistår danske ordregivere med nogle af landets største digitaliserings investeringer, som præger vores samfundsudvikling. Ligeledes bistår vi danske og udenlandske virksomheder med at afgive tilbud på en lang række spændende projekter.

Du bliver en del af vores ambitiøse udbudsteam, som pt. består af 11 jurister, ligesom du vil blive en integreret del af det øvrige sekretær/PA-team, hvor samarbejde og sammenhold er nøgleord.

Jobbet

Nøglen til succes i stillingen er din store evne til at koordinere, samarbejde og yde den bedste service til teamet og vores klienter.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Projektstyring af udbudsprocesser på en elektronisk udbudsportal.
  • Løbende overvågning af igangværende udbud og processer i forhold til frister, spørgsmål/svar og delegering af opgaver.
  • Udarbejdelse af tilbud, estimater og præsentationer.
  • Kvalitetssikring af dokumenter, herunder korrekturlæsning og tilretning af dokumenter på dansk og engelsk.
  • Koordinering og kalenderstyring, herunder planlægning og styring af interne møder.
  • Opfølgning på sager, administration og div. ad hoc-opgaver.
  • Oprettelser af sager og generel administration heraf.

Alt sammen i tæt samarbejde med resten af teamet.

Dine kvalifikationer

Det er vigtigt for os, at du kan arbejde selvstændigt og trives med at have ansvar. Du er struktureret, er god til at planlægge din tid og har en god portion robusthed. Du har erfaring med udbudsprocesser og har flair for at arbejde med diverse IT-systemer. Derudover er du superbruger af Office-pakken, og så har du et godt humør, ligesom resten af dine kollegaer.

Du jonglerer gnidningsfrit mellem dansk og engelsk og sætter en ære i både at lære nyt og lære fra dig. Din indstilling til de daglige arbejdsopgaver er proaktiv, du sikrer fremdrift i opgaverne, og du ønsker at bidrage med passion og engagement.

Vi tilbyder

Faglig og personlig udvikling prioriteres højt bl.a. via vores Globale Learning Academy.

Vores arbejdsform er teambaseret, og vi har en flad struktur med fokus på samarbejde, vidensdeling, kvalitet og fleksibilitet.

Du får en række attraktive personalegoder som frokost-, fitness- og massageordning samt en masse sociale, kulturelle og sportslige tilbud. Der er såldes rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende – ikke kun på vores danske kontor, men også når du i din intro møder dine nye nordiske kollegaer til vores Nordic Welcome Day, og når vi mødes med vores kollegaer fra hele Europa til den årlige fodboldturnering eller til vores årlige fester.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en attraktiv bonusordning.

Om Bird & Bird

Bird and Bird er et internationalt advokatkontor, som beskæftiger ca. 3000 medarbejdere fordelt på 31 kontorer rundt i verden.

Vi arbejder med en række højprofilerede sager, hvor vi har fokus på at skabe målbare resultater for vores klienter. 

Vil du være med på holdet?

Synes du, at en stilling som advokatsekretær hos Bird & Bird lyder spændende, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt Vi afholder samtaler løbende.

Det forventede tiltrædelsestidspunkt er 1. april 2023 – men gerne før.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Peter Dann Jørgensen på 72 24 12 12 og du kan også læse mere om os på www.twobirds.com.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig!